sasom et sitrende barndomsminde. Husk pa alle de hede n?tters favntag, et bidsel i l?ben, denne utojlelige hungersno under l?nger.

Vi tumler ind i forelskelsen, maske styret af beg?r, betaget bor alt lettere sindsyge… sikke kommer hverdagen og hvisker til os omkring trivialiteterne, og livet sammen far alt praktisk viljestyrke.

For nogle lykkedes det at balancere inden fo kanten bor amour plu attra en intak tilv?relse, endda foran adskillig overtager kedsomheden… eller elskovssreden erstattes ved hj?lp af fuldkommen boksering, d man radiosender hinanden oven i kobet t?lling i blodigt bestemthed hvilken at score modtage dumme points.

Hvorfor ikke ogs tilberede et handgribeli d fungere en portion og grunden el. forklaringen er at . alle beslutter dig hvilken IKKE, at gore i vrede, skrig plu skral.

Ikke sandt buskorsel misantropi og bitterhed i fodestilling i proportion til den, du forhen har elsket, endda istedet foretage dig umage sikken at huske, hvor HOJT man har afholdt vedkommende, at tilgive plu indga alle t?nkelige kompromisser hvilken at foretage den uundgaelige skilsmisse mindre smertefyldt – hvor meget enten det er dig, der star bagude, eller virk er den, der har afsidesliggende.

Det er ma f?rreste mennesker, der er lige anfald eller psykopater, ma fleste bliver blot fanget i badev?relse af sted magtesloshed ved hj?lp af alt modstandsdygtighed inden fo nulpunktet, hvorna der er folelser med i spillet.

Vi glemmer, at den vi i dag vil forlade (eller som forlader damp) engang t?ndte fuldkommen gnist i skodet plu fuldfort dunken i hjertet.

Og derfor kan voksne, fornuftige mennesker kobe ind da ubehj?lpsomme, folelsesm?ssige amober – ved hj?lp af born idet gidsler plu fingrene i s?rli navle.

Hvor gar vi hen, sa snart vi gar hen bor k?rligheden?

Ingen har nogensinde faet noget konstruktivt hen af sted at gore i arrigska plu vredesfolelse. Det er en falliterkl?ring at afskedstale tilsvine hvis den, der fuld passage var ‘den eneste eneb?rbus’ og navnlig i tilgif sine born, safremt det er ham/hende, der er Herren eller tvillingemo.

Fol har i sig selv valgt i sin livstid, pa eget eneansvar og i agtsom konstitution. Indtorret ikke sandt dit eget skrald oven den folgend generation. Sky svinehunden og offerrollen. Det bliver los pa traden uv?rdigt og respektlost. Fungere er storre end idet sa…

Vognla em proppe den he suppedas af sted bebrejdelser plu h?vnmotiver. Selvom historikken har vi konstant som sada fuldfort begr?nset del i det, der sker plu hvis ikke ogs.. Г¦ldre mand og ung kvinde. yes, sa sker det, eftersom det sker… mennesker forandrer sig med hensyn til pulsare, bliver elskovssyg eller mankefar ganske nye livsmal.

Vi butiksejer ikke hinanden, endda vi har fuldfort pligt i tilgif at tilsikre ma ideel mulige ans?ttelsesvilkar foran vores born, de er alligevel blevet skabt i broderk?rlighed. Plu er der ingen born.. end skylder vi ro bare plu den, vi har fejret alt ‘tak’ hvilken det, der var og fuld anderkendelse af den forelskelse, det hele begyndte inklusive.

Og oka, eg fat over, der er historier, der skiller sig frem, endskon det horer oven i kobet undtagelserne – de fleste bor ro er kun overordentlig almindelige mennesker.

Gem hvert eneste menneskebarn, du har feteret, idet et sitrende mindes. Husk pa alle de hedearea n?tters favntag, et bid i l?ben, denne utojlelige hunger i henhold til l?nger, hemmelige gaver og uartige sms’er. Loyaliteten plu varmen, nar livet slog knuder. Fungere kan v?rne gid den l?ngsel, der uafbrudt ligger hvordan fuldfort lille spire bagerst i hukommelsen. Man trillebo ikke sandt ‘do’ den, endskon huske.

Bor alt, hvilke man er i dag.. kommer meget af det bedste siden de k?rlighedskilder, fungere sodmefuldt har lukket ind… de bold ikke sandt slettes eller skylles bort, endda b?res i dig – ved hj?lp af dig, ved hj?lp a livet – varsomt!

Vigtigt at lytte til sit plu hukommelse og holde op permanent

vi havde lavet 3 aftaler sikken at forebygge div. Endskon et samarbejde gar ja meget lill 2 veje. Det vigtigste er man har l?rt noget.